Hvad er et Employer brand?
Et Employer brand er det brand, som en virksomhed har som arbejdsgiver. Det er hvordan medarbejderne ser på virksomheden som arbejdsgiver, og hvordan omverdenen ser virksomheden som arbejdsgiver. Hvert år bliver der gennemført en række analyser i Danmark af ”Danmark bedste arbejdsplads”, ”Årets arbejdsplads”, ”Great place to work”, ”Danmarks bedste offentlige arbejdsplads” og ”Danmarks bedste IT arbejdsplads”. Undersøgelserne bliver gennemført både blandt medarbejderne i de konkrete virksomheder, men også blandt faggrupper og studerende. Det er klart, at en god placering i en af disse undersøgelser, og hermed omtale i medierne om at være en god arbejdsplads, vil styrke virksomhedens Employer brand.
Hvem skaber et Employer brand?
Medarbejderne er i høj grad med til at tegne virksomhedens Employer brand. Jo bedre medarbejderne oplever virksomheden som arbejdsgiver, jo mere positivt vil de fortælle om virksomheden, og jo bedre bliver virksomhedens Employer brand. Medarbejderne er de bedste ambassadører for virksomhedens Employer brand.
Den omtale, som en virksomhed og dennes produkter og serviceydelse får i medierne, er med til at skabe virksomhedens Employer brand. Jo mere positivt en virksomhed omtales, jo mere prestige er der forbundet med at arbejde for virksomheden.
Kunder og leverandører, som oplever glade og servicemindede medarbejdere, vil også omtale virksomheden positivt og derigennem styrke Employer brandet.
Virksomhedens almene brand har også en afsmittende effekt på Employer brandet, da en virksomhed som forbindes med høj etik, kvalitetsprodukter, ordentlighed med videre også forventes at være et godt sted at arbejde.
Hvorfor er det vigtigt at have en godt Employer brand?
Et godt Employer brand styrker virksomhedens almene brand, et stærkt brand er altid vigtigt for en virksomhed. Et godt Employer brand er både med til at fastholde de eksisterende medarbejdere i længere tid i virksomheden, men er også med til at tiltrække nye medarbejdere. Mange interessenter, herunder også aktionærer, ser også på, hvordan Employer brandet for en virksomhed er, når de vurderer virksomheden som helhed.
Hvordan sikrer vi os som virksomhed, at vi har et godt Employer brand?
De overordnede arbejdsmiljømæssige forhold skal selvfølgelig være på plads, herunder det psykiske arbejdsmiljø. Muligheden for at skabe balance mellem arbejdslivet og privatlivet, men også arbejdsbelastningen og stressniveauet, har stor betydning for, hvordan medarbejderne vil formidle virksomhedens Employer brand.
Virksomheden skal sikre sig, at de er konkurrencedygtige med de øvrige virksomheder i branchen, de andre arbejdsgivere i branchen er konkurrenter på medarbejderfronten. Hvis de kan levere bedre forhold og et godt brand for medarbejderne, er der en stor risiko for, at de tiltrækker de bedste medarbejdere på markedet og endda tiltrækker (stjæler) virksomhedens egne medarbejdere.
For mange medarbejdere er det at arbejde i en virksomhed med et godt alment brand for produkter og serviceydelser samt et godt Employer brand forbundet med prestige.
Medarbejderne er de bedste ambassadører, når vi tale om Employer brand, så ønsker man som virksomhed et godt Employer brand, gælder det om at skabe en god arbejdsplads, hvor medarbejdere trives og hvor de er stolte over at arbejde.
Hvad gør I for at skabe et godt Employer brand?